Kreative Temakasser
Finurligheder
Formålet med Finurligheders kreative temakasser var, at det skulle være nemmere for forældre at være kreative sammen med deres børn derhjemme. Kreative på en måde, hvor børnenes fantasi og skabertrang blev motiveret, så de skabte deres egne, unikke kreationer.
Der findes masser af kreative kasser på markedet. Desværre tager mange af dem udgangspunkt i, at børnene skal udføre instrukser og løsningen er givet på forhånd.
Vi udviklede i stedet et koncept, hvor børnene fik adgang til spændende materialer, et tema og inspirationsmateriale der dels præsenterede dem for kreative idéer dels viste forskellige teknikker til at udfolde deres idéer.
Vi testede konceptet flere gang undervejs sammen med børn på workshops, hvilket gav stor værdi til det endelige koncept, da vi gik fra hver test med indsigter, der havde været dyre at implementere på et senere tidspunkt.
Kasserne blev solgt via Finurligheders egen webshop, og vi fik positive tilbagemeldinger fra brugerne.



Processen
Research
Første step i processen var at afklare hvem målgruppen var, hvad deres værdisæt var og hvilke konkrete behov de havde i forhold til deres børn og kreativitet.
Inspiration / Idéudvikling
Jeg samlede inspiration sammen både online, i trendmaterialer, litteratur, til oplæg og ved at lave kreative projekter sammen med børn, for at få idéer til, hvordan konceptet skulle bygges op.
Konceptudvikling
Jeg opbyggede konceptet, så hver kasse havde et tema – vi lavede Monstre, Skibe, Drømme, Klovne, Fugle og en julekasse.
I kassen var der et inspirationshæfte med inspiration indenfor temaet, kreative idéer og konkrete teknikker til at udfolde sine idéer.
I kassen var også en masse spændende materialer, nogle designede jeg andre sammensatte jeg direkte hos producenterne.
Kort og godt: I en kasse er alt, hvad en voksen har brug for, for at slippe kreativiteten løs sammen med 1-3 børn.Design
En del af materialerne designede jeg – blandt andet fik vi skåret kork ud i signaturforme og jeg tegnede alt papir i kasserne.
Visuel Identitet
Logodesign, fonte, farver, grafik, billeder, video mv.
Kommunikationsdesign
Strategi, budskaber, platforme (Hjemmeside, Instagram, Facebook og nyhedsbrev)


