Forstå målgruppen og tiltræk flere kunder

by Bettina on 31. januar 2020 No comments

Uanset om jeg får til opgave at (re)designe en virksomheds visuelle identitet eller jeg hjælper dem med at lægge en strategi for, hvordan vi bedst profilerer virksomheden, så sætter jeg aldrig to streger på papiret, før jeg kender målgruppen.

Fordi der er stor forskel på, hvad der får folk til at stoppe op.

Der er forskel på, om du vil have en travl mor til at stoppe op i supermarkedet eller om du vil have opmærksomhed fra en pengestærk investor. (Den travle mor kan også godt være investoren – men sansynligvis investerer hun i virksomheder på andre præmisser end når hun fem minutter i afhentning lige skal handle til aftensmaden).

Der findes forskellige metoder til at definere og segmentere sin målgruppe. Uanset hvilken metoder I bruger i din virksomhed, så kan du bruge min model til at få en bedre fornemmelse af, hvilke budskaber der er vigtige at sende til netop din virksomheds målgruppe.

Det er denne model, hvor målgruppen står med et hjerte i den ene hånd og en hjerne i den anden.

Hånden med hjertet symboliserer målgruppens værdier. Det, målgruppen tror på – det kan for eksempel være bæredygtighed, ansvar og plads til familien. Jeg vil anbefale enhver virksomhed at vælge målgrupper, der deler virksomhedens værdier… Ellers bliver det op ad bakke at skabe en troværdig kommunikation.

Hånden med hjernen symboliserer det reelle behov. I investorens tilfælde handler det – sansynligvis – om afkast og profilering. I morens tilfælde handler det sansynligvis om, hvordan hun nemmest og hurtigst får noget ordentlig aftensmad på bordet.

Når jeres budskaber taler til målgruppens værdier, så er der langt større sandsynlighed for, at det vælger jer bland konkurrenterne – hvis altså I også løser målgruppens reelle behov.

Kom med på en af mine workshops – så finder vi sammen ud af, hvordan du ikke kun tiltrækker målgruppen til din virksomhed men også hvordan du får målgruppen til at købe.

Mange hilsner
Bettina Skindstad

BettinaForstå målgruppen og tiltræk flere kunder

Join the conversation