Kortlæg virksomheden og tag bedre beslutninger

by Bettina on 10. februar 2020 No comments

Jeg har arbejdet med profilering af virksomheder i mange år efterhånden. I starten som grafisk designer, hvor jeg spyttede grafik ud på kommando og ofte på foranledning af, hvad sælgeren troede var nemmest at sælge til kunden…

Men ret hurtigt fandt jeg ud af, at det handlede om andet end at lave noget, som bare var pænt at se på. Det visuelle udtryk handlede om at udtrykke det, virksomheden står for – på en måde så det skaber resonans hos målgruppen.

Og den øvelse kræver, at man BÅDE forstår afsenderen OG modtageren.

I årenes løb har jeg udviklet en metode, som hjælper mig og mine kunder med at komme hele vejen rundt, så vi får et overblik over virksomheden og vi dermed kan tage bedre beslutninger i forhold til profilering og konceptudvikling.

Den metode jeg har udviklet er baseret på tre af de vigtigste hjørnesten i min karriere:

– Som art director hos LEGO, hvor mit arbejde primært bestod i at sikre LEGO brandet blev udfoldet korrekt af samarbejdspartnere.

– Som selvstændig, hvor jeg har lavet profilering for små, store, nye og gamle virksomheder

– Og som iværksætter af Finurligheder, hvor jeg byggede et brand fra bunden og udviklede et koncept, som mere end 96% af brugerne ville anbefale de andre.

Metoden går ud på, at kortlægge virksomheden, og på den måde finde ud af

– Hvorfor I gør, som I gør?

– Hvilken positiv forandring skaber virksomheden for den enkelte, samfundet og verden?

– Hvilken værdi skaber virksomheden for kunderne?

– Hvordan skaber virksomheden værdi?

– Hvor møder virksomheden omverdenen?

Når du har svaret på de spørgsmål, så kan du tage meget bedre valg, fordi du har fået overblikket over virksomhedens formål, retning, kunder, koncepter, produkter og de kanaler, virksomheden møder omverdenen på.

Du kan tage de valg, der skaber mest værdi for virksomheden og udvikle den i den retning der giver bedst mening. Og du kan opbygge en profil for virksomheden som både er troværdig – fordi I gør det, I siger I gør – og langtidsholdbar, fordi den bygger på et stabilt fundament frem for synsninger, tendenser eller hvem der nu lige laver branding eller markedsføring for jer. Det kan jo ikke hjælpe noget, at virksomheden skifter identitet hver gang der kommer en ny person ind over…

Og du sikrer også, at du bruger ressourcerne på at skrue de rigtige steder og ikke kommer til at ændre på noget, som faktisk virker. I stedet kan du lave en plan for, hvor og hvordan du optimerer virksomhedens profil, så det skaber bedst mulig værdi på bundlinjen.

Skal vi sammen lave en kortlægning af din virksomhed? Så hop med på en workshop eller book mig til et afklaringsmøde – så finder vi sammen ud af, hvad næste skridt er, så din virksomhed får den opmærksomhed den fortjener!

Mange hilsner
Bettina

BettinaKortlæg virksomheden og tag bedre beslutninger

Related Posts

Take a look at these posts

Join the conversation