Blog

Det, jeg lærte af at drive et arbejdsfællesskab i tre år

by Bettina on 4. marts 2020 No comments

I 2016 lejede jeg mig ind i nogle butikslokaler lige overfor stationen i Ry sammen med en anden iværksætter. Lokalerne var charmerende og det var billigere for os at leje den 90 kvm meter store butik frem for to små kontorer i byens kontorfællesskab.

Vi købte et langbord, ribbede den lokale genbrugbutik for stole og kaffekopper og spredte ordet om, at der var åbnet et arbejdsfællesskab for solo-selvstændige og iværksættere lige midt i byen. Uden videre markedsføring, havde vi pludselig 15-20 medlemmer. Heldigvis var der et ekstra lokale til butikken, som vi også lejede.

Konceptet var: Ingen faste pladser, ingen service – til gengæld er det billigt og vi prioriterer fællesskabet højt.

Det er vigtigt at være en del af et fællesskab med ligesindede

Ret hurtigt blev det tydeligt, at det netop var fællesskabet, der betød noget. Kollegaskabet. Det, at man drev sin virksomhed ved siden af andre, der også drev virksomhed. Og alle tog ansvar for at være en del af fællesskabet. Vi havde ingen regler eller kontrakter. Det hele kørte fortræffeligt på tillid og ansvar til den enkelte.

På et tidspunkt sagde vi ja til, at en organisation med mange frivillige måtte låne lokalerne. Det var IKKE en god prioritering. Fordi de frivillige ikke søgte fællesskabet med de andre, gav det lidt skår i fællesskabsfølelsen. Så det droppede vi hurtigt igen.

Sæt den rigtige pris fra starten af

Undervejs i arbejdsfællesskabets levetid måtte vi flere gange justere priserne. Op. Vi startede på 300 kr + moms per person om måneden og endte på kr. 600 + moms per person. Det var ikke så fedt, og der faldt nogen fra hver gang – men vi måtte også sande, at det tog tid og kostede penge at drive et arbejdsfællesskab. Det er derfor vigtigt at sætte den rigtige pris fra starten af – en pris, som giver overskud nok til driften. I starten var vi drevet at iværksætterånden og “vi skal bare have et bidrag til huslejen”. Men i det lange løb, er det sjovest at der er økonomi til at hyre nogen ind til driften. ( I hvert fald når man ikke selv er en “drift-type”).

Der er efterspørgsel efter arbejdsfællesskaber for dem, der arbejder på “en anden måde”

Vi har lukket arbejdsfællesskabet nu. Min partners virksomhed var vokset til mere end ti personer, og havde derfor brug for mere plads. Så enten skulle de flytte eller overtage. Jeg havde ikke lyst til at drive stedet videre alene, og da jeg også har aktier i den anden virksomhed valgte vi i stedet at lukke arbejdsfællesskabet.

Men jeg går derfra med masser af viden i rygsækken. Jeg har sparret med mange iværksættere og solo-selvstændige om deres virksomhed. Jeg har oplevet “en anden måde at arbejde på” og hvor stor betydning fælleskab har for, at jeg trives i mit arbejdsliv. Og så har jeg oplevet hvor mange solo-selvstændige og iværksættere der er her ude i provinsen. Jeg tror vi har haft cirka 50 personer igennem på tre år. Mennesker, der ikke har brug for en fast plads på et dyrt kontor, men som efterspørger et fællesskab.

Jeg kunne godt tænke mig at starte noget lignende op igen. Men det skal være på baggrund af en mere holdbar forretningsplan, eller et støttet projekt omkring iværksætteri eller solo-selvstændige. Fordi jeg synes det er så hulans vigtigt, at vi skaber bedre muligheder for iværksættere og solo-selvstændige – også i de mindre byer.

Kh Bettina

BettinaDet, jeg lærte af at drive et arbejdsfællesskab i tre år

Join the conversation