Brandingstrategi

En brandingstrategi er et værktøj, som hjælper dig med at få din virksomhed til at fremstå som du ønsker og gør det tydeligt, hvordan du adskiller dig fra konkurrenterne.

Brandingstrategien giver dig et overblik over, hvordan du kontinuerligt opbygger en relation til din målgruppe, og hjælper dig med at tage bedre valg, når du udvikler nye produkter og laver indhold til din markedsføring.

Brandingstrategien sikrer dig, at du hele tiden udvikler din virksomhed hen mod kunderne, på en måde, som du kan stå inde for.

Herunder kan du læse om den tilgang Skindstad har til branding, og finde svar på nogle af de spørgsmål du har omkring branding. Og ellers er du naturligvis altid velkommen til at tage kontakt for en uddybende snak.

Hvad handler branding om?

I

Branding handler i bund og grund om at skabe et sammenhængende udtryk for din virksomhed, så omverdenen opfatter din virksomhed på den måde, du ønsker.

Branding er din virksomheds identitet. Det indtryk, din virksomhed gør på omverdenen. 

Det er en god investering at få styr på din brandingstrategi, for den siker at du:

 

¡

fremstår professionel og troværdig, fordi det du udtrykker stemmer overens med den oplevelse andre får, når de er i kontakt med din virksomhed.

 

¡

får mere ud af din markedsføring, fordi du måned for måned bygger videre på det samme fundament. Du opbygger kontinuerligt kendskab til din virksomhed, frem for at bruge en masse tid, penge og energi på sporadisk markedsføring.

¡

knytter tættere bånd til kunder,  medarbejdere, og samarbejdspartnere så dem du har bliver, og du skal bruge færre kræfter på at tiltrække nye.

Hvad indeholder en brandingstrategi?

I

En brandingstrategi er en beskrivelse og visualisering af din virksomhed, og definerer dit overordnede virksomhedskoncept. En brandingstrategi udarbejdet af Skindstad indeholder typisk:

 

¡

Formålet med din virksomhed og hvilke værdier den bygger på

¡

Visionen for virksomheden og de overordnede mål

¡

Målgruppebeskrivelse

¡

Koncept- og produktbeskrivelser

¡

Valg af markedsføringskanaler

¡

Overordnede budskaber

¡

Et overblik over din virksomheds visuelle udtryk

Hvilken type branding er nødvendig for din virksomhed?

I

Virksomheder er forskellige, og hvilken type branding din virksomhed har brug for, afhænger af, hvilke ressourcer og kompetencer du har til rådighed og hvad dit mål med branding er. 

Du får en kort gennemgang af de forskellige typer branding her:

 

Virksomhedsbranding – eller coorperate branding
Virksomhedsbranding er den overordnede branding for din virksomhed, og den måde din virksomhed generelt udtrykker sig overfor omverdenen. 

 

Dit personlige brand
Er du virksomhedens ejer eller en tydelig frontfigur for din virksomhed, giver det mening også at kigge på dit personlige brand. Ikke fordi du pludselig skal ændre din personlighed – bare rolig. Men du får nogle redskaber, der gør det nemmere for dig at agere professionelt og bruge de rigtige platforme til at nå ud til kunderne.

 

Medarbejderbranding
Har du brug for at gøre en ekstra indsats for at tiltrække og fastholde medarbejdere? Det er ikke sikkert, at de specialister du har brug for at ansætte i din virksomhed, nødvendigvis responderer på den samme branding, som dine kunder. Hvis du for eksempel har en primær målgruppe, som er seniorer, men du skal tiltrække unge tech-talenter, skal der differentieres i måden du kommunikerer på. Og sikkert også på nogle andre platforme, end der, du normalt kommunikerer for din virksomhed.

 

Koncept- eller produktbranding
Har du en større virksomhed har du måske flere koncepter, som henvender sig til forskellige målgrupper. Derfor er det nødvendigt at kigge på hvert enkelt koncept, så de får deres eget udtryk, men stadig hænger sammen med virksomhedens overordnede brand.

Hvad er god branding?

I

God branding er branding, som hjælper dig med at tage din virksomhed i den retning du ønsker, og sikrer at din virksomhed er relevant for sin målgruppe. 

 

God branding afspejler den reelle oplevelse
Det betyder, at det du siger du gør, også er det, du gør. Det kan ikke hjælpe noget, at du signalerer, at din virksomhed er nem at få fat i, hvis kunderne konsekvent ringer forgæves. Eller at du er “smart i en fart”, hvis du i virkeligheden er velovervejet og struktureret.

 

God branding skiller sig ud fra konkurrenterne
Du skal ikke være bange for at skille dig ud. Og den, der skiller sig ud, behøver IKKE at være den der råber højest, er mest pågående eller den med de vildeste farver… At skille sig ud handler om at tage de valg, der passer til dig og din virksomhed og ikke være så bange for at gå andre veje end alle de andre.  

 

God branding henvender sig til den rigtige målgruppe
Det er rigtig, rigtig vigtigt, at du er skarp på din målgruppe. Ellers bruger du en masse krudt på at ramme dem, der enten aldrig vil købe af dig alligevel eller dem, der bliver skuffet over det, du kan levere. Kort sagt; dårlig branding tiltrækker de trælse kunder og koster din virksomhed dyrt i længden. God branding tiltrækker de rigtige kunder og knytter dem tættere til din virksomhed, så du skal bruge færre ressourcer og kan optimere dit udbytte.

Hvad er forskellen på branding og markedsføring?

I

Branding og markedsføring hænger uløseligt sammen. Branding er den overordnede strategi, som du holder dig til, når du udarbejder indhold til din markedsføring. Man kan sige, at branding er en kontinuerlig opbygning af kendskab til din virksomhed, og markedsføring fokuserer på at skabe salg af specifikke produkter. Branding er det, der gør at andre kan lide din virksomhed. Markedsføring er det der gør, at andre køber virksomhedens produkter.

 

Når du via branding kontinuerligt opbygger en relation til din målgruppe, får du meget mere ud af din markedsføring; Det er nemmere at sælge, og du skal bruge færre markedsføringskroner på at opnå resultater. Simpelthen fordi din målgruppen kender din virksomhed, og det, den står for i forvejen. 

Hvad koster en brandingstrategi?

I

Prisen på en brandingstrategi kommer an på, om du har et godt fundament, som vi kan gå i gang med at bygge på, eller om vi først skal gå i dybden med andre væsentlige ting, inden vi når til brandingstrategien.

Prisen afhænger også af, om du blot har brug for et puf i den rigtige retning, eller et skræddersyet forløb.

Du er velkommen til at kontakte mig til en gratis afklaringssamtale. Efter samtalen modtager du en procesbeskrivelse samt pris, og du kan i ro og mag beslutte, om et samarbejde giver mening for dig.

NB: Du får altid en udførlig procesbeskrivelse og nøjagtig pris på netop din opgave, inden vi går i gang.

Mit navn er Bettina Skindstad

– og jeg har arbejdet med branding i mere end 15 år. Oprindelig er jeg uddannet grafisk designer, jeg har været art director for LEGO, igangsat flere af mine egne projekter og været selvstændig siden 2013.

Et samarbejde med mig bygger på et fundament, hvor vi i fællesskab får overblikket over, hvor du vil hen med din virksomhed – og sammen lægger vi en brandingstrategi, der passer til dig og din virksomhed. Jeg arbejder ikke med quickfixes, men på løsninger, der holder i længden.

Sammen:

 

– får vi overblikket over, hvordan din virksomhed fremstår i dag, og hvor vi kan skrue, for at din virksomhed fremstår mere attraktiv.

– får vi styr på, hvor og hvordan du tiltrækker og tilknytter kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere til din virksomhed

– Sikre vi, at din virksomhed fremstår professionel og tidssvarende

– lægger vi en plan for, hvor og hvordan, du markedsfører din virksomhed.

 

Kom godt i gang:

 

Den proces vi skal igennem sammen, afhænger selvfølgelig af dig, din virksomhed og dine ressourcer. Som udgangspunkt skal vi igennem tre steps – og vi sætter forløbet sammen, så det passer til dine behov:

Step 1:

Udvikling

Først får vi overblikket over, hvilken retning du ønsker at udvikle din virksomhed i, hvad der er det særlige ved din virksomhed, hvem dine målgrupper er og hvordan dine produkter og ydelser er skruet sammen

Step 2:

Design

Dernæst kigger vi på, hvordan din virksomhed fremstår visuelt i dag, og hvordan vi sikrer at udtrykket er professionelt, tidssvarende, skiller sig ud fra konkurrenterne og udtrykker det særlige, ved din virksomhed.

Step 3:

Strategi

Når vi har de grundlæggende elementer på plads, lægger vi en strategi for, hvordan og hvorhenne du øger kendskabet til din virksomhed. Vi får styr på dine budskaber og hvilke kanaler, du skal markedsføre på.

Lad os tage en snak

 

Der er forskel på, hvor meget – eller hvor lidt – hjælp du har brug for, for at komme i mål med din brandingstrategi. Jeg kan hjælpe dig, uanset om du blot har brug for et godt råd, en hjælpende hånd, eller én, der tager styring og hjælper dig sikkert i mål.

Book en afklaringssamtale, og lad os finde ud af, hvordan du kommer i gang.

Er du klar til at gøre din virksomhed endnu mere attraktiv?

Så ræk ud. Og lad os tage en snak om det.

Efter vores snak, udarbejder jeg et oplæg til dig, med mit forslag til, hvordan vi udarbejder en brandingstrategi til din virksomhed. Helt uforpligtende.

Skriv en mail til bettina@skindstad.dk eller ring på tlf. 2537 4002.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Mange hilsner

BettinaBrandingstrategi