Lær hvordan, du får gode idéer

Jeg har fået en ny ven. Sådan en med hat, guitar og en hel masse på hjerte, som han skriver smukke sange om.

Pressebillede

Jeg synes selv jeg har lavet en smuk omskrivning af “Langt ude i skoven, der lå et lille bjerg”, som jeg synger for den lille, når han skal puttes. Jeg bliver sådan lidt stolt indeni, når jeg synger den, fordi jeg har fundet på dette mesterværk… Imens jeg ignorerer hvor piv-falsk jeg rent faktisk synger…

Men Anders, han kan både synge og skrive. Og han hjælper også andre med at skrive sange – for eksempel hele byer og børnehaver…

Jeg kender Anders, fordi han er én af lejerne i mit kontofællesskab. Og en dag i sidste uge, hvor vi prøvede at kick-starte en arbejdsdag med kaffe og lommefilosofi, sagde jeg:

“Jeg har sådan gået og tænkt på at lave noget workshop-halløj”

“Nå”, sagde Anders “Jeg elsker at lave sådan noget – skal vi lave noget sammen?”

“JA!” sagde jeg…

Vi grublede et par dage, og i fredags da solen skinnede rykkede vi ud på trappen, og så væltede idéerne ellers ud.

Og imens vi sad der, i solen, og livet var herligt tog vores arrangement form:

Vi holder en inspirations-aften, som handler om at få… Idéer 🙂

Facebook_header

Aftenen er for dig, som lever af at få ideer i dit arbejde. Og til dig, der skriver tekster – sange, blogindlæg, nyhedsbreve, ansøgninger… Og aftenen er også for dig, der er nysgerrig på, hvordan man man strikker et iværksætterliv sammen, når man er udstyret med en krøllet hjerne, der ikke rigtig passer ind i en forretningsplan og da slet ikke i et excel-ark…

Anders fortæller om, hvordan han får ideer til sine sange. Og hvilke metoder han bruger, når han lærer andre at skrive sange. (Han har fortalt nogle af dem til mig… Og jeg kan love dig for, at han kender nogle fede metoder til at få gang i hjernen!)

Jeg fortæller om, hvordan jeg finder inspiration og hvordan jeg får dem til at blive til idéer. Hvordan jeg bruger forskellige metoder i mit liv og i mit arbejde, til at kommer derhen hvor ideerne kommer af sig selv – og hvad jeg gør, når idéerne bliver erstattet af kedelig vanetænkning.

Det hele løber af stablen mandag den 13. juni kl. 19.30 – 22.00.

Det koster sølle kr. 95,- at være med til herlighederne – og du er inviteret 🙂

Så kom til smukke Ry og besøg Perron 28, hvor vi holder arrangementet (Toget går direkte fra Aarhus og Herning – og det holder lige udenfor).

Og tag endelig en ven med. Vi har plads til både idémagerne og de idéforladte.

(Dog kun 25 i alt…)

Billet_knap

Ps:

Anders har lovet at spille og synge lidt også… Det bliver SÅ hyggeligt 🙂

Mange hilsner

Bettina

Billet_knap

One thought on “Lær hvordan, du får gode idéer

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s